Nils i litteratur og fortællinger

Navnet Nils og den danske form Niels optræder i nordisk litteratur gennem to århundreder: fra en latinsk satire fra 1741 til svensk børnelitteratur fra 1900-tallet. Her er fem figurer og fortællinger, hvor navnet går igen. Om selve navnet kan du læse under betydning og oprindelse.

Overblik

Figur	Værk	Forfatter	År
Niels Klim	Niels Klims underjordiske Rejse	Ludvig Holberg	1741
Niels Lyhne	Niels Lyhne	J.P. Jacobsen	1880
Nils Holgersson	Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige	Selma Lagerlöf	1906–1907
Nils Karlsson Pyssling	Nils Karlsson Pyssling	Astrid Lindgren	1949
Niels Ebbesen	Folkevise, digt og skuespil	Flere	1500-tallet til 1942

Niels Klim (1741)

Ludvig Holberg skrev romanen på latin under titlen Nicolai Klimii Iter Subterraneum. Den udkom i 1741, og latinen gav den langt flere læsere end en dansk udgave. Hovedpersonen er en norsk student, som vender hjem til Bergen efter sin eksamen. Han falder ned i et hul og havner på planeten Nazar inde i jorden, hvor han møder forskellige samfund.

Bogen er en satire over Holbergs samtid, og den minder om Jonathan Swifts Gulliver’s Travels fra 1726. Jens Baggesen udgav en dansk version i 1789. Titlens latinske Nicolai er en form af Nicolaus, som Niels er en nordisk kortform af.

Niels Lyhne (1880)

Niels Lyhne er J.P. Jacobsens anden roman efter Fru Marie Grubbe. Niels vokser op på en herregård i Jylland og forelsker sig i sin faster Edele. Efter hendes død vender han sig bort fra Gud. Senere gifter han sig med Gerda, og parret får en søn, men begge dør. Niels melder sig som frivillig i krigen i 1864, bliver dødeligt såret og dør uden at søge trøst hos præsten.

Romanens centrale tema er konflikten mellem et ateistisk og et kristent livssyn. Kærlighed og ensomhed fylder også meget. Værket hører til Det Moderne Gennembrud, hvor litteraturen skulle tage problemer op til debat.

Nils Holgersson (1906–1907)

Selma Lagerlöfs bog udkom i to dele i 1906 og 1907. Den svenske lærerforening bad i 1902 forfatteren om en læsebog om Sveriges folk, geografi og natur. Bogen blev således skrevet som skolelæsning, men er siden oversat til mange sprog.

Hovedpersonen er en dreng fra Skåne, som er doven og drillende over for dyrene på gården. En nisse forvandler ham til en lille skikkelse, der kan tale med dyr, og han følger en flok vildgæs gennem landets landsdele. Kan han vise, at han er blevet et bedre menneske, kan han få sin skikkelse tilbage. Ifølge handlingen begynder rejsen 20. marts 1898 og slutter 8. november samme år i landsbyen Västra Vemmenhög i Skåne. Bogen har 55 kapitler, som hver knytter sig til en egn fra Skåne i syd til Lappland i nord.

På dansk er titlen set både med efternavnet Holgersen og Holgersson. Forskellen mellem -sen og -son er forklaret under efternavne dannet af Nils. En uforkortet dansk udgave kom i 2005.

Nils Karlsson Pyssling

Astrid Lindgrens figur er en lille mand på størrelse med en tommelfinger, som bor under gulvet lige under drengen Bertils seng. Bertil kan gøre sig selv lille og lege med ham mellem gulvbrædderne. Ifølge svensk Wikipedia optrådte Nils Karlsson Pyssling første gang i en novelle fra 1949. Billedbogen Nils Karlsson Pyssling flyttar in udkom i 1956 og på dansk i 1958. I Wikipedias bibliografi over Lindgrens værker er den danske titel stavet Niels Karlsson-Pusling flytter ind, så fornavnet står i den danske stavemåde.

Efternavnet Karlsson er dannet af faderens navn, Karl. Samme princip ligger bag Nielsen og Nilsson.

Niels Ebbesen i folkevise, digt og skuespil

Niels Ebbesen var en jysk lavadelsmand, der i 1340 dræbte grev Gerhard 3. af Holsten i Randers. Hans person er beskrevet under historiske personer ved navn Nils og Niels. Her er det eftermælet, der er interessant, fordi historien er blevet fortalt igen og igen.

• Folkevisen om drabet på greven dateres på Wikipedia til 1500-tallet.
• N.F.S. Grundtvig skrev i 1839 et digt om ham, som i dag står i Højskolesangbogen.
• Maleriet Niels Ebbesen af Agnes Slott-Møller er fra 1893–1894.
• Kaj Munk skrev under besættelsen skuespillet Niels Ebbesen (1942). Det blev forbudt at udgive og opføre, og figuren kom til at stå som et symbol på modstand mod den tyske besættelsesmagt.

Ifølge Wikipedia fik myten om Niels Ebbesen i 1800-tallet, især op til 1864, stor betydning i danskernes nationale selvforståelse.

Nils eller Niels?

I disse fem eksempler følger stavemåden i originalen sproget: de svenske værker bruger Nils, mens de danske bruger Niels. Begge former går tilbage til samme navn. Hvordan de to former udtales og bruges i dag, står under Niels eller Nils, og de øvrige opslag om navnet findes på siden med alle opslag.